Annonce

Annonce

Svar: Mælk - 12 måneder


10. juli 2023

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Maria Louise

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring mælk :)

I Danmark er anbefalingen, at børn gradvist går over til letmælk, når de bliver 12 måneder gamle. Letmælk kan bruges i madlavningen og kan også gives af kop.

I begyndelsen gives små mængder komælk, max 100 ml, men stille og roligt kan du øge mængden. Behovet for mælk dækkes, hvis han får 350 ml dagligt (max 500 ml) - og her tæller alt med både yoghurt, den mælk han får via maden, mælk der drikkes af kop osv.

Derudover så anbefaler vi her, at du trapper stille og roligt ud af flaske. Det er min erfaring, at de fleste børn stopper helt med flasken i 13-15 måneders alderen. I Danmark anbefales det ikke at give juniormælk eller type 3 erstatning til børn. Denne type erstatning er i følge Sundhedsstyrelsen ikke nødvendig for, at barnet kan få dækket sit behov for næringstoffer, da barnet kan spise med af familiemaden. Så her er holdningen, at barnet efter 1 års alderen ikke længere behøver flaske:)

Hvis storebror og mor har det bedst med sødmælk i grøden, så kan du naturligvis også give lillebror dette ;) Ellers er anbefalingen letmælk i 1-2 års alderen, og efter 2 år gives skummetmælk, minimælk og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Hvis man har et meget slankt barn, kan det være ...


Annonce

... fint at bibeholde letmælk indtil 3 års alderen:)

I 1-2 års alderen gives surmælksprodukter af letmælkstypen, og man bør ikke give surmælksprodukter med højt proteinindhold som f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette før efter 2 års alderen.

Hvis lillebror får en flaske aften og sen aften og lige nu får 400 ml modermælkserstatning dagligt, så er han rigtig fint dækket ind. Jeg vil anbefale, at I trapper ud af drømmeflasken ved midnat, så han gradvist vænnes til ikke længere at få flaske her - og en overgang kan du evt. tilbyde godnatmåltid, som naturligt vil være med til at mætte ham, og som kan gøre, at flasken sen aften bedre kan trappes ud. Sammen med godnatmåltid kan han tilbydes vand eller lidt letmælk af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis han fremadrettet tilbydes et glas mælk om morgenen og om aftenen, og spiser en portion tykmælk eller lignende i løbet af dagen, hvis du bruger mælk i madlavningen f.eks. i og på grød, via sovs og lignende, og han i øvrigt også spiser ost osv. så bliver han fint dækket ind. Hvis han får min. 350 ml mælk/mælkeprodukt dagligt, så får han det han har behov for, og det giver samtidig plads i maven til, at han kan spise med af jeres mad og dermed naturligt få en varieret kost.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce